En vingeskudt PH-lampe med buler og brandskader har fået en fremtrædende plads midt i boligen, hvor den kaster lys over spisebordet. Lampen er det eneste, der er tilbage efter en brand, hvor det oprindelige træhus på 50 kvadratmeter, grundet en elektrisk korsslutning, brændte helt ned.

- Jeg købte boligen i 2003. Dengang var jeg en rigtig bydreng, og det var vildt angstprovokerende at skulle bo alene i et lille træhus ude midt i skoven. Men jeg ville lære at være glad i mit eget selskab, fortæller Christian Bøving.

Inden flammerne tog hans hjem, nød han sin primitive bolig med træk-og-slip og en støbejernsbrændeovn, der på det nærmeste var rødglødende i vintersæsonen.

Naturen inviteres indenfor

Han var heldigvis ikke hjemme, da huset brændte, og da han samtidig var i fuld gang med sit speciale i almen medicin og en militærlægelig karriere, så var der ikke overskud til at tænke i ny skovbolig. Først da han valgte at flytte tilbage til sin fødeby Varde, for at blive ansat som læge i sin søsters lægepraksis i Jugendhuset, genopstod lysten til at skabe et hjem i skoven.

- Jeg ville have et træhus med ét stort rum og højt til loftet. Den helt fantastiske natur skulle trækkes med ind i huset. Derfor blev der tænkt i store glaspartier, indvendige døre af glas, og vinduer i seks meters kiphøjde, så man kan se grantræerne svaje, når man sidder i sofaen, fortæller Christian Bøving.

Humor og mandehørm

Da han arbejdede i Sverige, var det kutyme at gå i badstue mindst en gang om ugen. Derfor skulle en stor sauna med glasdør og glasvindue også tænkes ind i boligen.

- Det er en egoistbolig, så der er ikke gæsteværelser og ekstra bad til besøgende. De må bo i den shelter, vi har købt, og tisse i skoven, tilføjer Christian med et grin og fortsætter:

- Jeg har bestræbt mig på at skabe et hjem med overraskelser, humor, mandehørm og nips, der har historier og stor personlig betydning.

Vortesvinet, der hænger over toilettet, den sorte ravn, der beskytter hjemmet mod onde kræfter, den udbrændte PH-lampe, en stak birkegrene i entreen fyldt med kasketter, lykkeamuletter og helt særlige malerier fortæller historien om en person, for hvem frihed, kærlighed, arbejde og naturoplevelser spiller en afgørende rolle for følelsen af at være lykkelig.

Og lykkelig det er han. Ikke mindst takket være selskabet med kæresten Håkon, som han mødte i august 2015, og som flyttede fra Norge til Sig i februar 2016.

- Umiddelbart før jeg mødte Christian, havde jeg tegnet et hus til den tomt, som jeg har på fjeldet i Vestlandet. Efter 16 år i Oslo trængte jeg til et sted med ro og natur, fortæller Håkon, der blev noget overrasket, da han for første gang trådte indenfor i Christians bolig.

Huset, han selv havde tegnet, lignede til forveksling boligen ved Karlsgårde sø.

- Ud over et billede af mine forældre, har jeg ikke haft behov for at sætte mit personlige præg på huset. Vi er på alle niveauer bare et match, siger Håkon Ims, der dog ikke har jagttegn.

Endnu. Men det kommer, for det hører sig til, når man er flyttet ind i skoven.